Æbler og mosteri i tre generationer
Østergaard frugtplantage og mosteri er en familievirksomhed, der startede tilbage i 1938, hvor Christian og Bodil Hemming Hansen etablerede æbleplantage og mosteri.
Tredje generation, Christian og Ulrik, voksede op i forældrenes frugtplantage med æbler og i 2005 fik Christian lysten til at genoptage et mosteri. Nu skulle der igen produceres most efter hans farfars og farmors gamle dyder.
Christian ejer nu Østergaard Frugtplantage og Mosteri og det er i dag ham der dyrker og skånsomt leverer de håndplukkede æbler, der bliver forarbejdet til den velsmagende Østergård Æblemost, produceret i det nye mosteri, som stod klar kort efter Christians overtagelse. Og selv om en helt moderne teknik og en bæredygtig produktion med bl.a. egen vindenergi, har afløst bedsteforældrenes gamle håndpressere, så er det stadig kvaliteten fra den gang, der er i højsædet.
Sorterne er vores hemmelighed
Plantagen er på godt 42 HA omgivet af beskyttende læhegn. Jorden er sandet muldjord, der giver en vigtige næring til træer og buske samtidig med at boniteten er veldrænet.
Mikroklimaet er reguleret af fjordene på begge sider af plantagen og er med til at skabe samt vedligeholde en insektstruktur og en balanceret population af gavnlige rovmider.
Plantagens store hemmelighed ligger i familien Hemming Hansens fokusering på bevarelsen og forædlingen af de forskellige gamle sorter af frugter og bær, der bl.a. i den rette sammensætning giver en afrundet og ikke for syrlig most som fremstilles i mosteriet.
Et moderne håndværk
Mosteriet er et fuldt moderne halvautomatisk produktionsapparat. Og netop det, at mosteriet er halvautomatisk, bevirker at en stor del af de håndværksrelaterede processer er bevaret, der hvor nænsomheden i behandlingen af frugten kræver kyndige hænder for at kvaliteten sikres.
Produktionen er tilrettelagt så enkel som muligt således at frugten, der har været opbevaret på køl, alene vaskes og presses til en most som direkte fyldes på klaringstanke.
Der pågår ingen mellemstadier i forarbejdningsprocessen, som kan ødelægge molekylestrukturen og dermed smagen.
Mosteriet tilbyder i dag en saftserie med lokal dyrket og produceret saft.
Mosteriet tilbyder i æblesæsonen åben gårdbutik med salg af frisk frugt, most og saft
Kom med æblerne fra din have og få most med hjem
Vi tilbyder i æblesæsonen mostning af æbler fra private haver.