Du har sikkert selv som barn ledt efter påskeæg, som påskeharen havde lagt i haven. Det kunne være malet æg, men de fleste har nok ledt efter chokolade æg.

 

 

Påskeharen – hvor kommer den fra?

Påskeharen er en ret ny opfindelse i dansk tradition. I begyndelsen af 1900-tallet ankommer den fra Tyskland, og det er en gammel tysk tradition, der ligger til grund for påskeharen som æglægger. Men traditionen kan spores endnu længere tilbage til hedenske frugtbarhedsriter. Man anså haren for at være et særligt frugtbarhedsfremmende dyr, og man spiste og ofrede æg, som også ansås for at fremme frugtbarheden.

En anden forklaring kan være, at katolikkerne i Tyskland ikke spiste æg i fasten, og således havde en masse æg at spise til påske (og en naturlig forklaring på deres oprindelse), mens protestanterne, der også gerne spiste påskeæg, måtte konstruere en mytologisk forklaring, og således fandt på påskeharen.

Andre igen mener, at påskeæggene stammer fra at hønsene igen begyndte at lægge æg omkring påsketiden, fordi dagen blev længere og lysere,  som igangsætter ægproduktionen hos høns.

Påskeægget

Ægget har også en jødiske påsketradition – pesach, skal man spise hårdkogte æg som en del af påskemåltidet.

En hyggelig påsketradition, som praktiseres af mange danske børnefamilier, er at male æg. Ægget pustes tomt for indhold ved, at der prikkes et lille hul i begge ender. Derefter dekoreres det tomme æg, som hænges op eller bruges som bordpynt.

 

Mit navn det står med prikker

Et gækkebrev indeholdt en vintergæk, heraf navnet, der også knyttes til verbet “at gække” i betydningen “at vildlede”. “At drive gæk med” er “at spille et puds”, som gækkebrevet også er et forsøg på. Traditionen med at give påskeæg er også forbundet med gækkebrevet, der går helt tilbage til 1600-tallet. Ideen med gækkebrevet er, at kan man gætte afsenderen af brevet, skal man have en gave af afsenderen, mens man modsat skal give en gave til afsenderen, hvis man ikke gætter personen. Og denne gave var og er traditionelt et påskeæg.

Gækkebreve handler om meget mere end at få et chokoladeæg. Det at klippe og skrive et gækkebrev med håndkraft  binder familier sammen, både det at lave dem og at hjælpe børnene med at overraske andre i familien. Der er masser af gækkebrevs inspiration finde på nettet.

Påskelam

Egentlig er efteråret sæson for at spise lammekød, for så er lammene blevet store. Så hvorfor spiser vi lam til påske – når lammene er små?

Påskelam, er en betegnelse på offerlammet som jøderne  ifølge 2. Mosebog blev pålagt å slagte og spise lige før flugten ud af Egypten. Sikken har vært i hævd siden, som symbol og minde om Guds frigivelse af jødernes fra slaveri i Egypten.

 

 

Påsken på landet i Nordsjælland

Påske er Kirkens ældste og vigtigste højtid og er blevet fejret  i over 1000 år. I katolske tider begyndte fejringen med en 40-dages faste, der blev indledt med fastelavn. Fasten bryder vi os ikke om i Smag på Nordsjælland, hvor vi har masser af lokale madoplevelser i påsken. Vi gør os ekstra umage til du kommer på landet for at opleve påsken – med det spirende forår, små kyllinger og kåde forårslam.

Se eventkalenderen hvor du finder påskearrangementer – markeder, brunch, børneaktiviteter mv..

 

Kilder:

https://en.wikipedia.org/wiki/Easter_Bunny

https://da.wikipedia.org/wiki/G%C3%A6kkebrev