Juleanden og bonden.

Vi har besøgt Mangholm, Rokkedyssegaard og Kurt’s ØkoKød, for at blive klogere på, hvordan man producerer en god  frilandsand til julebordet.

Mangholm

Tine Hage driver det økologiske landbrug Mangholm ved Hillerød, hvor hun bl.a. producerer ænder til juleaften.

Vores frilandsænder er ikke kun økologiske, de er ”måske også Danmarks lykkeligste juleænder” er indgangs bemærkningen fra Tine. Ænderne har nemlig swimmingpool i gårdens gamle gylletank, der er fyldt med regnvand. Vi har bygget en gangbro op i gylletanken, så ænderne kan svømme, dykke og pudse fjer, når de står på tømmeflåderne. Ænder skal have rigeligt med rent vand for at holde sig rene. Faktisk bruger de rigtig meget tid på personlig pleje og hygiejne, forklarer Tine Hage, som går meget op i at alle dyr på gården kan praktisere deres normale adfærd.

Det er sjovt at se hvordan ællingerne lærer at finde op i swimmingpoolen, hvor de elsker at bade og dykke – faktisk så meget, at jeg må være ”andemor”, de første dage og sørge for at få ællingerne op af vandet inden de bliver for kolde, forklarer Tine.

Vores ænder er Danske Landænder. De er udruget i Danmark og de tilbringer hele deres liv her på Mangholm. De første 6-7 uger går ællingerne indenfor i ”kravlegård”, så vi kan give dem varme og beskytte dem mod rovdyr. Derefter kommer de ud, så de kan græsse på markerne, hvor de spiser græs og urter. Mangholm ænderne er karakteristiske ved at have mørkt kød, som de får af at spise græs. Desuden har de fri adgang til korn og ærter, som kommer fra den økologiske nabogård.

Ænderne får masser af motion når de svømmer og græsser.   Vores ænder slagtes, når de er 18 uger gamle, hvilket er ca. dobbelt så meget som en konventionel and. Med bevægelse og langsom vækst udvikler ænderne fast kød og begrænset med fedt. Det betyder, at der er passende med fedt på anden til at holde kødet saftig og velsmagende, uden du behøver at smide en masse afsmeltet fedt ud.

Egentlig ville vi helt sælge nyslagtede ænder til jul. Men,  det er et dilemma forklarer Tine. Vi vil have at ænderne går på frisk grønt græs, der giver det gode mørke faste kød og masser af smag. Desuden kan det være svært at holde fedtet på ænderne, hvis det bliver koldt i december. Derfor valgte vi i år at slagte ænderne omkring 1. november. Det betyder, at årets juleand er på frost. Men Tine Hage garanterer, at anden smager henrivende.

Familien Hage spiser selvfølgelig deres egne ænder til jul – langtidsstegt. Men Tine håber, at hun ikke får udsolgt, der skulle gerne blive et par ænder til at lægge på grillen en sommeraften i haven. Det er den bedste andesteg, slutter Tine. Læs mere på: http://mangholm.net

 

Kurt’s ØkoKød – nyslagtede ænder

Kurt laver naturpleje med sin besætning af Skots Højlandskvæg, samtid har han frilandsgrise omkring gården i Tikøb. Du finder Kurt i gårdbutikken eller i hans salgsvogn på markeder, hvor man kan få rigtigt godt kød.

De faste kunder, vil gerne vil have juleanden med, når de henter gris og oksekød til julen forklarer Kurt. Ænderne og gæssene bliver slagtet den 20. december og kan hentes hos Kurt den 22-23.december. Husk at bestille på forhånd, der er tæt på udsolgt.

Ænderne hos Kurt er økologiske frilandsænder, men de kommer fra Bangs Fjerkræ i Ugerløse. Egentlig ville Kurt helst lave dem selv, men er blevet træt af alle reglerne han skal leve op til, selvom han kun har en meget lille produktion. Så i stedet samarbejder han med Bangs Fjerkræ, der har specialiseret sig i produktion af økologisk fjerkræ, med fri adgang til motion, kløver og græs, foder og vand. Fjerkræet på friland  og får økologisk grøntaffald fra Kieselgården ved Ugerløse. Når ænderne spiser græs og får motion bliver kødet mørkt. Ænderne får også kraftfoder,  for at kødet kødet får fedtmamorering og en nøddeagtig smag.

 

Juleand fra Rokkedyssegaard

Rokkedyssegaard er kendt for dyrkning af friske bær – især jordbær, hindbær, brombær og kirsebær. I år har Lisbeth og Torben Bo Toft Christensen for første gang opdrættet ænder.

 

”Juleænder er årets nyhed. Det har været spændende med husdyr i kirsebærplantagen, og det er lykkedes at holde ræven ude, selv om vi dagligt har kunnet se spor rundt om indhegningen. Nu er ænderne klar til salg i gårdbutikken”, siger Lisbeth Toft.

Produktionsleder Hans Roed Have har stor erfaring i opdræt af ænder, og han indrettede andegården midt i kirsebærplantagen. Det gjorde det let at indhegne andegården, og der var masser af plads til at ænderne kunne gå på opdagelse. Ænderne kommer til gården, allerede inden for de første levedøgn. Først går de i en overdækket kravlegård, hvor der er masser af lys og luft. De små ællinger kan også gå udenfor overdækningen, og kan derfor allerede fra første levedøgn vælge om de vil være ude eller inde. Om natten samler ællingerne sig under den store varmelampe.

Når ællingerne er 4 uger gamle, er de klar til at komme udenfor kravlegården, og ud i kirsebærplantagen. Ideen med at holde ænder er,at de skal spise græsset i frugtplantagen samt bærrester, når vi presser saft og laver syltetøj, på den måde kan vi recirkulere vores spildprodukter,  fortæller Torben Bo. På Rossedyssegård har ænderne masser af plads at boltre sig på, og bruger meget af dagen på at æde planter og finde snegle og insekter. Ænderne lever til de er 16 uger. Ænderne indfanges om natten, hvor de er mest rolige, og køres til det lokale autoriserede fjerkræslagteri, som heldigvis ligger inden for en times kørsel. Vi står selv for indfangning, transport og aflevering til slagteriet, så vi hele vejen sikrer at ænderne behandles skånsomt. Vores ænder er af racen Dansk Landand og vejer godt 3 kg slagtet vægt.

Ænderne kan købes i gårdbutikken og bestilles on line. Du kan hente juleanden, når Rokkedyssegaard holder julestue i weekenderne i december måned.

Du kan finde mere info på Rokkedysse