Æblehøst. Carl Larsson (1853 – 1919)

Det er æblesæson. Her er overdådigt meget frugt og æbler i år. I foråret blomstrede frugttræerne i sol og varme, så bierne var på overarbejde.  Der har resulteret i en fantastisk frugtsætning. Oven i det har sommerens sol gjort æblerne rigtig søde.

 

Frydenlund Slot´s Frugtplantage. Børn på selvpluk.

Hvorfor selvpluk?

Plukker du selv æblerne, har du garanti for at æblerne er fuldt modnet på grenen. Købte æbler er ofte modnet efter plukning før fuld modning, for at de bedre skal kunne holde sig under transport og lagring. De har sjældent den fulde smag og næringsværdi – selv om de stadig er sunde.

Når du tager frugten direkte fra træet oplever du friskhed, saftspænding og syrlighed – det er et smagsorgie,  der eksploderer når du bider i  æblet lige fra træet.

Men vigtigst er det nok, at få en god oplevelse og frisk luft på af en tur i frugtplantagen, som sluttes af med en velfortjent kop kaffe og æblekage på gårdens café.

Ta’ børnene med på selvpluk

Ta’ børnene med og pluk selv æblerne. Få en snak med bonden og frugtavleren – så bliver du klogere på de forskellige sorter af æbler og pærer.  Børn skal lære hvor maden kommer fra – de skal vide at æbler ikke opstår i en plasticpose i supermarkedet.

At gå i frugtplantagen sammen med børn, der selv plukker æblerne og begejstres over naturen, alt imens jeg indånder duften af æbler, efteråret og fornemmer fugtigheden i græsset.  Det er som at være i paradisets have forklarer Lisbeth Toft Christensen, fra Rokkedysse. Lisbeth er selv vokset op på en frugtplantage og har altid drømt om at få sin egen æblehave. Det er gået i opfyldelse i år, hvor Lisbeth glæder sig til at tage imod børn og voksne gæster, og vise æblehaven frem.

Møllehøj, Bondemanden, Stig tester om æblerne er klar til at blive plukket.

Den danske sommer er æblevejr

Man skulle ikke tro det, men klimaet i Nordsjælland er godt til frugt. Nordsjælland er kystnært, det giver stor sol-indstråling og mindsker risikoen for nattefrost. De lange lyse sommerdage giver masser af sukker til frugten og den relative kølige sommer gør at bær og frugt kan udvikle sig stille og roligt så den komplekse smag kommer frem. Den nordlige og kølige sommer bevirker også at der kommer syrlighed i frugt og bær. Det er en perfekt kombination til at give søde, syrlige og velsmagende frugt, som vi kender fra vores egen have. Der er ingen grund til at importere frugt i sæsonen. Vi laver det bedre i Nordsjælland.

I år har det dog været rekord med solskinstimer, varme og tørke. Vi forventer at æbler og pærer bliver lidt sødere, som vi kender fra de Sydeuropæiske æbler.  Måske kommer vi til at mangle lidt synlighed i æblerne, som kendetegner frugten fra Nordeuropa. Vi må se hvordan frugten modner færdigt den næste måned.

Magien og æblet

Æblet optræder i rigtig mange sagn og fortællinger. Tænk bare på æblet, som Eva plukkede i Paradisets Have. Idun (norrønt: Iðunn) er en nordisk gudinde, der i de islandske sagaer optræder som vogter af de livgivende og foryngende æbler i Asgård, uden hvilke guderne vil ældes og dø. Det forgiftede æble i Snehvide. Der er også historien om Wilhelm Tell, der med bue og pil skød et æble af sin søns hoved. Og fortællingen om Isaac Newton, der opdagede tyngdeloven, da han fik et æble i hovedet.

Der er meget godt at sige om æbler

 

“An apple a day keeps the doctor away”

Æbler indeholder vitaminer ( A, B1, 2 og 6, C, E og K), mineraler og sporstoffer (som calcium, kalium, fosfor, jern, magnesium og zink), fibre, antioxidanter (polyfenoler, såvel som nogle af vitaminerne og mineralerne) og flavonoider, som giver farve og smag og synes at kunne modvirke en række sygdomme. Alt sammen stoffer med betydning for immunsystem, stofskifte, fordøjelse – og sikkert meget mere!

Æblers gode fiberstof

Æblers fiberstoffer (pektin) medvirker til at beskytte mod hjerte-karsygdomme og forhøjet kolesterol, både ved at binde fedt i tarmen og ved at stabilisere blodsukkeret. Desuden tyder det på, at de også modvirker aflejringen af kolesterol i blodkarrene, som på sigt medfører karforsnævringer og risiko for forhøjet blodtryk og blodpropper.

Fibrene er også med til at regulere tarmfunktionen – alt efter behov kan de sætte gang i træge tarme eller modvirke tynd mave ved at opsuge ekstra væske.

 Spis skrællen!

Rigtig mange af æblernes gode stoffer sidder i eller tæt på skrællen. Det gælder de førnævnte pektiner og en stor del af vitaminerne, såvel som jern, magnesium med flere.

Gode æbler sidder i solen

Æbler, der har fået lov at modne i solen, indeholder flere vitaminer end de, der modnes efter plukning – i praksis vil det typisk sige, at lokalt er godt, da frugt, der skal rejse langt, oftest plukkes tidligere – før modning. Der er også forskel på æblesorter, hvor de gamle sorter typisk har mere af det gode.

 Danske æbler!

Konventionelt dyrkede æbler bliver sprøjtet med pesticider under dyrkningen, for at beskytte dem mod sygdomme og skadedyr. Restindholdet af pesticider i æbler er generelt små og udgør ingen sundhedsfare. (Miljø- og Fødevarestyrelsen). Men vask æblerne før du spiser dem. I Danmark bruger vi langt færre sprøjtemidler i æbleproduktion end i Sydeuropa. De årlige stikprøvekontroller viser, at danske æbler har langt færre pesticidrester. Men vil du være sikker, så gå efter økologiske æbler.

Danmark har stolte traditioner for æbleproduktion. Men danske frugtavlere har svært ved at konkurrere på prisen og har oplevet et stigende pres fra de udenlandske æbler. Køb æblerne lokalt, så vi også fremover kan få sunde, friske, lokale æbler lige rundt om hjørnet.

 

Apples, Vincent van Gogh (1853 – 1890), Paris, 1887, Van Gogh Museum, Amsterdam (Vincent van Gogh Foundation)

 

Æblets historie

Æblet har flugt mennesket gennem historien. Først som vildæblet ”Abild”, en art af Malus sylvestris (skovæbler), hjemmehørende i Europa. Det blev afløst af almindeligt æble (Malus domestica) eller spiseæble, som stammer sydøstlige Kasakhstan.

Romerne var begejstrede æbledyrkere og bragte æblet til fjerneste egne af imperiet, herunder Storbritannien. Kelterne brugt frugterne af det naturligt hjemmehørende vilde skovæble som fødevarer, og brugte det også til produktion af alkohol. Ciderkulturen er fortsat stærk i de gamle keltiske områder, hvor man bestiller cider i stedet for øl og vin, når man går på den lokale bar.

Efter det romerske imperiums forfald, blev æbledyrkningen holdt i live på klostrene i Nordeuropa. Fra omkring den ellevte og tolvte århundrede, fik dyrkning af æbler efterhånden en så vigtig rolle, at det blev  stadfæstet i Jyske Lov, fra 1241, 3. bog § 60. Om abildgård og kålgård. ”…… Men bryder en mand ind i en anden mands abildgård eller kålgård og stjæler kål eller æbler, da kan han blive tyv derfor, ligesom om han stjal andre ting i hans hus”. Æblerov i middelalderen skulle man holde sig fra, da man kunne koste både liv og lemmer.

En pige, der skræller æbler, u.å., Gabriel Metsu, (1629-1667) Olie på træ, 24,5 x 20 cm. Nivaagaards Malerisamling

 

I dag er de sorter, vi kan købe i supermarkedet, fortrinlige til at spise rå, med friske forsyninger hele året. Sådan har det ikke altid været. I flere hundrede år har man bl.a. tørret æbleringe for at æblerne kunne holde sig. I det gamle bondekøkken blev æbler også i vid udstrækning brugt som smagsgiver i kødretter, grød og vælling

Æblekagen bliver opfundet

Omkring midten af 1800-tallet blev komfuret med bageovn almindeligt i borgerskabets køkken. I denne periode og frem blev æbler brugt som garniture til and, gås og steg tilberedt i ovn. Det var også omkring den tid hvor æblekagen med flødeskum og rasp blev opfundet.

Møllehøj Gårdcafé, Helles æblekage. Møllehøj dyrker de klassiske danske æbler, kartofler og en masse grøntsager.

Kilder:

https://www.sonneruplund.dk

http://www.landbrugsarven.dk/leksikon/aebler/aeblets-historie/

https://altomkost.dk/tips/til-aarstiden/efteraar/aebler/

https://www.dr.dk/levnu/krop/brevkasse-hvor-sunde-er-aebler

https://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-sj%C3%A6l/danskerne-elsker-%C3%A6bler-men-hvor-sunde-er-de-egentlig