O km til kartoflen

Smag på Nordsjælland slår et slag for vores gode lokale fødevarer med  ”O km til kartoflen” i børnenes efterårsferie. Vi hylder selvsagt kartoflen i  selve ”kartoffelferien”,  som i dag blot er blevet til en efterårsferie. Vi kalder det ”Zero km” for at signalere at maden er produceret lokalt, der hvor den også spises.

Med indførelsen af kartoflen i Danmark i 1700 tallet, og udbredelsen i starten af 1800 tallet, kunne man pludselig brødføde en voksende befolkning. Kartoflen var grundsubstansen i de fattiges kost de næste par hundrede år. Men er vi ved at glemme kartoflen?

Kartoflen har sat sine sport i sproget. Du kender sikkert: En varm kartoffel, kartoffelkur eller at hyppe sine egne kartofler og en heldig kartoffel . Hvad er der med den kartoffel.  Hvilke historier gemmer der sig egentlig bag talemåderne med kartoflen – Danmarks nationalrodfrugt?

Program for kartoffelferien –  ”Zero km Potato” se under ”kommende events”.

 ”Kartoffelferien” Efterårsferien, tidligere kaldet kartoffelferien, er en dansk skoleferie af en uges varighed. Feriens oprindelige formål var, at børnene skulle kunne hjælpe med kartoffelhøsten. Den blev indført i 1899, for at skolebørnene kunne holde fri i én fælles uge, i stedet for at eleverne blot udeblev fra skole på forskellige tidspunkter om efteråret. Skolerne holdt således lukket i uge 42, så børnene havde fri på samme tid og kunne hjælpe til på gårdene med det nødvendige og hårde markarbejde.

”En heldig kartoffel” Hos Dansk Sprognævn er »en heldige kartoffel« eller »en heldig kantøffel« (dialekt) den kartoffel-talemåde, der kan spores længst tilbage i tiden. Formentlig kommer »en heldig kartoffel«, som betyder; en person der er yderst heldig, af den gamle sømandsleg »lade kartoflen gå«, hvor en lille genstand, typisk en kartoffel, gik rundt fra mand til mand i en rundkreds, mens en person i midten forsøgte at få fat i den. Og hvis det mislykkedes personen at få fat i kartoflen, så sagde man, at den var en heldig kartoffel.

”En varm kartoffel” Selve talemåden kommer af, at kartofler kan blive meget varme, og varme kartofler er hverken rare at have i munden eller i hånden. Derfor betyder talemåden en ubehagelig sag, eller en person, som ingen ønsker at tage ansvaret for, og som alle derfor forsøger at sende videre så hurtigt som muligt (for ikke at brænde fingrene).

”At hyppe sine egne kartofler” Næsten samme negative betydning har talemåden »at hyppe sine egne kartofler«, som betyder, at man tænker på sig selv frem for andre. Den kan spores langt tilbage, men er af ukendt oprindelse. Rent praktisk foregår det at hyppe sine kartofler ved, at landmanden med en hyppeplov lægger jord op om kartoffelplanten, så den danner en kam, som gør det nemmere at tage kartoflerne op og samtidig beskytter kartoflerne mod sollyset, der ellers gør kartoflerne grønne og uspiselige.

”Kartoffelkur” Af nyere talemåder med den støvede og knoldede rodfrugt findes »kartoffelkur«, som er navnet på et økonomisk indgreb, som Folketinget vedtog i 1986 for at dæmpe privatforbruget. Eftersom det skete i efterårsferien, der oprindeligt hed kartoffelferien, fik det økonomiske indgreb sit navn.

”Ligne en sæk kartofler” er et nedladende udtryk om andres beklædning eller krop/vægt og ”Kartoffeltud” behøver vist ingen forklaring.

Kartoflen har sat sine spor i det danske sprog.