IS – direkte fra koen

IS – direkte fra koen


Når vi laver is på Kollerødgård, er det med helt frisk mælk fra gårdens egne køer.

Vores køer er Rød Dansk Malkerace. De giver en mælk med en fedtprocent på ca. 4,5, så isen får en dejlig rund smag uden at være fed. Mælken bliver pasteuriseret, men den homogeniseres ikke, så mælken har sin naturlige fedtmolekylerne.
Det er Gitte der laver isen. Vi bruger megen frugt i vores frugt is – 37 % frugt i de varianter hvor vi bruger frisk eller frossen frugt og 15 % i de varianter, hvor vi bruger frysetørret frugt. Denne fremgangsmåde giver isen en helt særlig og intens smag.

Kollerødgård Is sælges fra gården samt enkelte restauranter og cafer. Der er ingen faste åbningstider, men vi har en selvbetjeningsfryser, der altid er fyldt med forskellige varianter.

Mød Gitte med isvognen på Esrum Kloster 26-27. august og få en snak om hvordan man laver ordentlig is.