Det er nu først på sommeren, vi skal have vores elskede nye danske kartofler.

Tommelfingerreglen er, at vi skal have nye kartofler til Grundlovsdag. I år kom foråret sent, men til gengæld har de sidst 3 uger været ekstremt solrige, varme og tørre. Det betyder at kartoflerne udvikler sig meget hurtigt, så der er nu lækre nye danske kartofler over alt.

 Check om de nye kartofler også er ny-opgravet.

Nye kartofler er ny-opgravede. Har du ikke selv køkkenhave, så hent de nye kartofler på landet, så du er sikker på at de er helt nye.  Snak med bonden, der med stolthed vil forklare, hvornår på sæsonen de forskellige kartoffelsorter smager bedst, så du får købt den rigtige kartoffel.

Når kartoflen er ny, kan du skubbe skrællen af kartoflerne med fingrene. Kartoflerne skal være saftige lige under skrællen.

Køb kun de kartofler du kan spise i dag evt. i morgen. Holdbarheden på nye kartofler er ikke lang. Allerede efter få dage kan du risikere, at de er blevet bløde og totalt uinteressante. Hvis du vil gemme på dem en dag, så holder de bedst køligt og mørkt. Du må dog ikke komme dem i køleskabet.

Kartfelmad Møllehøj Gårdcafé

 

Sådan koger du en ny kartoffel

Det er forbudt at skrælle nye kartofler, da den gode smag og vitaminerne sidder i skrællen.

Skrubbe i stedet kartoflerne let i koldt vand. Kom dem i en gryde og held vand over dem, til de lige præcis er dækkede. Vandet skal være saltet for at få den bedste smag frem i kartoflerne. Tilsæt evt. også et par stilke dild eller løvstikke for en dejlig smag.

Det er ikke sådan lige at få dine nye kartofler kogt perfekte. Du må endelig ikke bare smide dem i en gryde og koge på dem, indtil de føles møre, når du stikker i dem med en kniv – så har de allerede kogt alt for længe.

Kog kartoflerne op under låg ganske forsigtigt. Skru så ned for blusset og lad dem koge videre ved lav varme. Kogetid ca.  5 minutter. Sluk for kogepladen og lad de nye kartofler trække i det varme vand i 5-7 minutter. Hæld så vandet fra. Nu har du perfekt kogte nye kartofler.

Beregne 300 gram nye kartofler pr. person. Og kog gerne ekstra, så der er til kartoffelmadder, som er min personlige favorit.

 

Hvad er en ny kartoffel?

De nye kartofler er små, unge og umodne knolde, med tynd skræl og et højt indhold af vand. Sukkerarterne er endnu ikke omdannet til stivelse, det giver den gode konsistens, friske smag og en snert af sødme. Kartoflen er ikke færdigudviklet, og kan derfor heller ikke holde sig. Kartofler kaldes nye indtil midten af august, hvor kartoflerne er blevet modne.

Forudsætningen for at kunne høste kartofler allerede i juni er, at man vælger en af de meget tidlige sorter, som ex. : Sofia, Solist, Frieslander, Primula og Hamlet. De meget tidlige sorter har den fordel, at de sjældent angribes af kartoffelskimmel, da denne svampesygdom først angriber i slutningen af juni, efter de tidligste sorter er høstet. Men skal kartoflerne holde sig hen over vinteren, skal man dyrke sorter som: Jutlandia, Sava, Folva og Nicola, som er faste kartofler, der først modner og tages op i september.

Kartoffelplante i blomst indikerer at ny-kartoflerne er klare til at blive gravet op.

 

 

Ny opgravede kartofler købes på landet

Næsten alle gårdbutikker har ny-opgravede kartofler, men følgende steder i Nordsjælland er de eksperter i kartofler:

 

Du kan læse mere om kartofler her: