Hvor kommer kartoflen fra?

Kartoflen har været grundsubstansen i almuens og de fattiges kost de seneste par hundrede år her i Danmark. Det har sat sine spor i madkulturen, kunsten og sproget. 

“Kartoflen stammer fra Inkariget og blev hjembragt af spanierne til Sevilla omkring 1570.  Det skulle tage næsten to århundreder, før kartoflen havde bredt sig til hele Europa og var alment accepteret i Danmark.

Bønderne var skeptiske over for det nye, og i slutningen af 1700-tallet og starten af 1800-tallet gjorde eliten, tvunget af kongen, krumspring for at få bønderne til at dyrke og spise kartofler. Når hele lokalsamfundet f.eks. var samlet til høstfest spiste herremanden kartofler ved højbordet for at vise bønderne, at kartoflen var en fin spise.

”Kartoffeltysker”

On the Alster in Hamburg – Max Liebermann 1910 German 1847-1935

Kartoffeltyskere er betegnelsen for en gruppe sydtyske indvandrere, der kom til Danmark i tiden omkring 1760. De tyske indvandrere blev inviteret af den danske konge for at opdyrke og kolonisere Jyllands hede. De blev lokket med løfter om, at de ville få en gård med jord, husdyr og udstyr, penge, skattefrihed i 20 år og fritagelse fra militærtjeneste. Det kneb dog med at indfri løfterne, hvilket skabte en del utilfredshed blandt kolonisterne, der for størstedelen rejste igen. Men de bidrog til at lære danskerne at dyrke kartofter samt hvidkål, rødkål, grønkål, gulerødder, ærter, hør og hirse, der ind til da havde været så godt som ukendte i Danmark.

 

Van Gogh : The Potato Eaters, Nuenen 1885, Oil on canvas 81.5x 114.5 F82 Amsterdam Van Gogh Museum Netherlands

Kartoflen var sund mad

Trods bøndernes første uvilje vandt kartoflen indpas på middagsbordet, og fra midten af 1800-tallet afløste den så småt grød og rugbrød, som den væsentligste ingrediens i måltidet. I 1823 blev det tilladt at holde børn hjemme fra skolen for at samle kartofler.  Ved den første landbrugstælling i 1837 blev der dyrket kartofler overalt i Danmark. Kartoffelferien har været indskrænket til uge 42 siden 1899.

Med kartoflens udbredelse forsvandt blandt andet sygdommen skørbug. Kartofler er nemlig en god kilde til vitamin C. Kartoffelplantens høje udbytter betød, at landarbejdere og husmænd kunne brødføde mange munde med de mange kartofler, der kunne dyrkes på små jordlodder og dermed spare på den dyrere grød og brødration. Fattige landarbejdere blev fuldstændigt afhængige af kartoffelhøsten, og det fremkaldte i en katastrofal hungersnød i Europa. Især Irland blev ramt af kartoffelpesten i 1845-52, som kostede op mod en million irere livet og sendte yderligere en million irere på flugt ud i verden.

Kartoflen blev således grundsubstansen i de fattige danskernes kost i flere århundrede, og det har sat sine spor.

Jean-François Millet : La Récolte des pommes de terre, 1855, The Walters Art Museum (Baltimore).