Julen forberedes på landet

Juleforberedelser er ikke noget nyt. Vi trækker derfor nogle tråde tilbage i historien for at forstå vores julefejring, som har rødder i landbosamfundet. Så når vi i Smag på Nordsjælland forbereder julen, er det ikke med nissehuer, men alligevel med en respekt for vores historie og traditioner. Oplev juleforberedelserne i Nordsjælland, se de mange arrangementer i eventkalenderen.

For 200 år siden boede langt de fleste mennesker i Danmark på landet. Stavnsbåndet var lige ophævet. Bønderne var blevet frie, men bøndergårdene var endnu ikke flyttet ud på markerne (udskiftet), så de fleste boede fortsat i små landsbyer. Her boede også smeden, håndværkere, muligvis en præst og fattige jordløse. I landsbyerne var der stor forskel på rige og fattige. Det var kun bønder med jord, som kunne være med til at styre landsbyen. De bestemte, hvornår der skulle pløjes, sås og høstes.

Bystævne. Rasmus Christiansen(1863-1931), Landbohistoriske billeder. Hver gård havde sin sten og oldermanden sad i midten. Her traf man de store beslutninger.

Julen og de 12 juledage var årets vigtigste højtid. Julen startede den 24. december og sluttede først Helligtrekongers aften den 5. januar. Men forberedelserne til julen startede i november på alle gårde, da man selv skulle bage, slagte og brygge øl, og alle skulle hjælpe til. Der var ingen supermarkeder, kummefrysere eller webshops – alting måtte man lave fra bunden med gårdens egne råvarer – det var selvforsyningslandbrug (subsistenslandbrug).

Juleøl – juletønden

I den ældste kilde om den nordiske julefest, et kvad fra slutningen af 800-tallet, tales der ikke om at fejre jul, men om at drikke jul. I de middelalderlige folkeviser bruges udtrykket at drikke jul stadig, og i bondesamfundet var “Juletønden” betegnelsen for det særligt søde, stærke og gode øl, der blev lavet i anledning af den forestående julefest.

Juleøl skulle være særligt stærkt og sødt, og derfor blev der puttet både honning og ekstra malt i.

Bryggearbejdet var hårdt, det gav tørst, og konen, der bryggede, benyttede måske lejligheden til at kigge lidt dybt i det nybryggede øl. En sjællandsk bondekone havde kigget så dybt, at hendes mand ligefrem inviterede herremandens søn ind og se på den fulde madmor. Hun hoppede rundt og sang en af tidens viser med usikker røst. Da herremandens søn spurgte manden, om hans kone tit var så lystig, svarede han blot smilende “ja, vi bryggede i går…”

Ølbrygning. Rasmus Christiansen(1863-1931), Landbohistoriske billeder

Udover at kunne lave godt øl til julen havde husmoderen ansvaret for at ”holde hus”, få maden til at række, tage sig af børn og oplære tjenestepiger mv.

Forberedelserne startede allerede i november måned. Den var også kendt som ”slagtemåneden”. Her begyndte man at slagte og forberede kødet til julen. For at det kunne holde sig, blev det til spegepølse, saltet flæsk og røget skinke. Det tog lang tid, slagtningen kunne vare helt ind i december. Alle på gården hjalp med. Efter slagtningen holdt man gerne pølsegilder på gårdene. Her spiste man blodpølser, medister og ribbensteg. Efter slagtningen blev noget af den færdige mad bragt ud til naboer og slægtninge. Så håbede man selv at få noget mad igen, når de slagtede.

Bagning

Bagningen startede også tidligt. Kornet skulle køres til mølleren i god tid, hvis man ville være sikker på at få malet kornet til mel inden jul.

Brødbagning var ikke en dagligdags foreteelse. Der blev bagt for en uge ad gangen. Hver gård havde sin surdej og brændefyret stenovn. Samtidig med at dejen blev æltet, sat til hævning og senere formet til brød blev ovnen ”ilnet”. Når ovnen havde nået bagetemperatur, blev gløder raget ud til siden, hvorefter brødet blev sat i midten. Det første brød havde et tællelys, så man kunne se at placere de følgende brød.

I juletiden skulle der bages en masse af de fine sigtebrød, som blev bagt af fint sigtet rugmel og hvedemel.

Bagning. Rasmus Christiansen(1863-1931),, Landbohistoriske billeder

Sigtebrødene var festmad, for til hverdag spiste man kun rugbrød. Der skulle også bages store runde brød, som blev dekoreret. Det var julekager. En julekage er et brød, bagt af fint mel. Det var gerne storpigen i huset, som skulle ælte og bage alle brød. Til gengæld fik hun lov til at beholde det største brød, som hun kunne slå op, og som hun kunne tage med hjem til sin familie. Alle på gården fik dog et stort julebrød i gratiale. Nogle steder fik de også en stor portion æbleskiver, som de kunne spise igennem julen. Børnene på gården arbejdede også med. Derfor fik de også et julebrød. Det var deres eneste julegave.

Efter brødbagningen skulle man lave pebernødder af mel, krydderier og honning, så de blev søde. De var meget hårde, når de var blevet bagt.  Men børnene synes stadig, at pebernødderne smagte dejligt, og de var gerne med til at lave dem. Først da man fik brændekomfuret i slutningen af 1800-tallet, begyndte man at bage de julesmåkager, som vi kender i dag, som vaniljekranse, brunkager, finskbrød osv.

 

Julerenter

Smeden, klokkeren, jordmoderen, degnen og præsten fik også hver en stor julekage fra de gårde, som bagte. Det kaldte man for en julerente, og det var noget, som gårdene skulle give. De nævnte personer tilhørte landsbyens servicefag. De betjente alle i landsbyen, og alle skulle derfor bidrage til deres løn. Derfor fik de udover en meget beskeden løn også julerente, som sammen med julekagen også bestod af flæsk og kød fra juleslagtningen. Tit fulgte også brænde med til at varme op i huset og lave mad.

 

Smedegilde. Rasmus Christiansen(1863-1931), Landbohistoriske billeder

Smeden var en vigtig person i landsbyen. De fleste redskaber var af træ og kunne repareres på gården. Men når jernredskaber skulle repareres og hesten skoes, skulle man til smeden. Smeden var også den i landsbyen, der kunne trække en dårlig tand ud.  Betalingen blev erlagt i naturalier. Smedjen var også et godt samlingssted for at udveksle nyheder.

 

Kilder:

  • Jul på landet og i byen, Nationalmuset
  • Landbohistoriske Billeder, Landbrugets Informationskontor
  • Dansk Historisk Fællesråd: http://www.historie-online.dk/temaer-9/arstidens-skikke-14-14-14/juleoel-juletoenden