Jeanette i jordbærmarken på Svanholm.

Det er jordbærtid – NU.

Den danske sommer kom et par måneder for tidligt, og jordbærrene vælter frem på markerne i en grad, så jordbæravlerne knapt kan følge med.  Du finder danske jordbær overalt på torvepladser, i vejboder og gårdbutikkerne. Er du heldig at have jordbær i haven, er det nu og de næste tre uger, miraklerne indfinder sig – nye røde bær hver eneste dag.

Jordbær historien

Jordbær er relativt nyt. De store havejordbær træder ind på den danske madscene i løbet af 1800-tallet. Indtil da spiste vi skovjordbær. I litteraturen er det beskrevet, at romerne og munkene i middelalderen spiste skovjordbær, som i 16-1700 tallet blev dyrket i haverne.  Selv vikingerne spiste skovjordbær. Det ved man, da der er fundet jordbærfrø sammen med kornskaller i jord fra en vikingeboplads ved Viborg.

Havejordbærret, som vi kender det i dag, er en krydsning af vilde forfædre fra henholdsvis Chile og Virginia i USA. De første havejordbær blev dyrket omkring 1750 i Frankrig og England, men blev først udbredt til Danmark i løbet af 1800-tallet.

“Jordbærret” er teknisk set en flerfoldsfrugt, det vil sige, at vi spiser den opsvulmede blomsterbund. Frøene, de sorte pletter (de små kerner), på bærret er stenfrugter, hvor det kødlaget er reduceret, således at frugten botanisk set bliver en nød. Glem botanikken og spis jordbærrene med vellyst.

Jordbærprofessoren

Jens Andreas Dybdahl (1832-1879) var docent ved Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole og verdens måske første ”jordbærprofessor”.  Dybdahl har æren for, at vi i Danmark har jordbær, der er tilpasset det danske klima. Dybdahl forædlede de første danske jordbærsorter, som er helt specielle ved at være bløde, sarte, syrlige og søde med mange smagsnuancer. De danske bær er tilpasset det kølige danske klima, lange dage med blødt lys, som gør at bærret udvikles langsomt, så der er tid til at udvikle smagsnuancer. De danske bær er bløde, tåler ikke transport og får let stødpletter. Derfor skal jordbærrene spises friske fra planten, da de hurtigt mister spændstigheden. Men så får du belønningen i form af et blødt bær, masser af smagsnuancer, sødme og syrlighed  –  på en gang. FANTASTISK.

Desværre er de gamle klassiske danske jordbærsorter ved at forsvinde til fordel for de mere robuste sorter, som kan holde sig længe.

Supermarkedernes jordbær

De sydeuropæiske sorter er forædlet til at kunne tåle stærk sol og varme. Bærrene har struktur, er robuste, kan tåle transport og har en lang holdbarhed. Derfor er de gode i supermarkedet. Det er dog på bekostning af smag, syrlighed og friskhed.

Hent jordbær på landet

Hvis du ikke lige har jordbær i haven, så put børnene i bilen og ta’ på landet. Gør det som selvpluk eller køb dugfriske jordbær direkte fra bonden. Det er nu!

Hos de lokale jordbærdyrkere plukker de bærrene, når de er fuldmodne, så al smag kommer med i bærret. Husk at spise eller servere bærrene samme dag, som de er plukket, så du får al smag og spændstighed med i købet.

Selv i Nordsjælland er der stor forskel på jordbærrene. Selvfølgelig afhænger smagen af sorten, men faktisk også af ”terroiret”, dvs. jorden, klimaet hvor de dyrkes. Så prøv forskellige jordbæravlere og find ud af, hvor du synes, jordbærrene smager bedst.

Her finder du jordbærproducenterne i Nordsjælland, hvor du kan købe dugfriske bær eller gå på selvpluk. Klik på gården for at checke åbningstiden.

Jordbær (1905), Auguste Renoir 1841—1919, Musée de L’Orangerie

Gode grunde til at spise jordbær

Jordbær smager bedst så nyplukkede som muligt. Hvis du opbevarer dem på køl, så tag dem ud en times tid, før de skal spises, så de får stuetemperatur.

Skyl jordbærrene grundigt i koldt vand, men vent til bagefter med at fjerne blomsten. Hvis du tager blomsten af først, suger bærrene vandet til sig.

Jordbær er fyldt med C-vitamin,. En lille håndfuld er nok til at dække en hel dags behov for C-vitamin.

Jordbærs høje indhold af antioxidanter har en positiv påvirkning på livsstilssygdomme.

Jordbær indeholder meget lidt frugtsukker. Jordbær er kaloriefattige.

 

Jordbærsorter

Spørg jordbærbonden og smag de forskellige sorter, så du får de rigtige bær med hjem.

Gå efter sorter som ‘Pandora’, ‘Korona’, ‘Polka’ og ‘Dania’. De har en udmærket smag. Den meget solgte sort ‘Elsanta’ smager ikke af ret meget, og der er ingen grund til at vælge den. Dens eneste fortrin er god holdbarhed. Klassikeren ‘Senga Sengana’ har en god smag, lidt som ‘Polka’ og ‘Korona’.  ‘Zefyr’ er sødere end den anden meget tidlige sort ‘Honoeye’, der har en syrlig smag, som ikke alle kan lide.

Den gamle højt berømmede sort ‘Dybdahl’ er en tidlig sort, men mere lyserød end de nyere sorter. Det er et meget mildt bær med en dejlig aroma, men sammenlignet med moderne sorter er jordbærsmagen svag. Det er et blødt bær, som skal spises umiddelbart efter plukningen.

Lad os slutte med The Beatles lyrics  – Strawberry Fields Forever

Let me take you down

‘Cause I’m going to Strawberry Fields

Nothing is real

And nothing to get hung about

Strawberry Fields forever

Himmelske Jordbær. Templo Expiatorio de la Sagrada Familia, Barcelona

Kilder: